Du er her: Forside > Mere om os > Lokalt > URK bloggen
Forum

URK bloggen

 

Formanden blogger!

Hej alle URK’ere
Velkommen til min blog, et sted hvor jeg vil dele min tanker og refleksioner omkring URK, lokalt som nationalt, store som små tanker og alt fra dagligdagsting til de store tanker om fremtiden
.

_________________________________________________________________________________

5. indlæg: 26.03.2011:
 
Hvad vælger du?

Kender I det? Når man et splitsekund inden noget går galt, at man når at tænke at det her går grueligt galt og kommer til at gøre ondt? Det gjorde jeg i hvert fald fredag d. 4 marts omkring kl. 12 da det gik galt. Jeg skal spare jer for alle detaljerne, men jeg kan dog berette at der sjældent kommer noget godt ud af at flyve et par meter, ramme asfalten og tage fra med ansigtet. Et par timer senere efter et kort ophold på hospitalet stod jeg ude igen med ansigtet, som var knapt så kønt og skulle tage stilling til hvad der skulle ske over weekenden.

 Nu stod jeg egentlig med tre valg: Jeg kunne blive hjemme hele weekenden og tage den med ro. Det havde været det åbenlyse valg hvis det havde været en hvilken som helst andet weekend. Det var dette dog ikke. Det her var weekenden hvor der var forårsmøde, noget som jeg og en del andre i URK havde set frem til. Næste valg var at tage derovre senere sammen med en af de andre, som kom senere. Endelig kunne jeg vælge at tage af sted som planlagt sammen med den store gruppe, det som jeg oprindelig havde planlagt

 Hvad jeg valgte? Det som jeg allerede havde sat mig for inden det gik galt. Hvorfor skulle det ændre sig selvom der muligvis fulgte en del ubehag med, såsom smerter og det at skulle forklare sig en hel del gange om hvorfor man så lignede det man var, et trafikuheld? Jeg vidste at det sidste ende var det rigtige valg, underforstået at det blev en fed weekend med fagligt indhold og en hel del socialt.

Hvori er det interessante i dette og hvilken relevans har det for dig som læser bloggen her?

 Min pointe er at vi ind imellem i URK bliver stillet for nogle valg, specielt dig som måske er ret ny og ikke har været med så meget før.  Det kan føles at af ret meget at man pludselig skal tilbringe en hel weekend sammen med nogle mennesker, som man ikke kender så godt eller måske bare tage til en af de mange fester vi holder i URK, uden at kende alt for mange i forvejen.  Det kan være svært, endsige føltes lidt ubehageligt i starten. Det er et valg man skal tage. Hertil er min pointe. Tag valget og vælg det sværeste: Tag med! Du får så meget  mere ud af det end du havde forventet, en masse oplevelser sammen med en masse nye mennesker. Det du giver af dig selv får du mangefoldigt tilbage igen.  :-)

_________________________________________________________________________________

4. indlæg: 24.01.2011:

Året der gik og året der skal gå

Lad mig indlede første indlæg i bloggen i det nye år med et forsinket ”Godt nytår!”.  Der er nu gået snart et år siden jeg og en del andre i det nuværende udviklingsråd blev valgt ind og gik i gang.  Derfor må det også være på tide med et tilbageblik på året der gik.

 

Hvad skete der i 2010 i Ungdommens Røde Kors Odense?  Fik vi realiseret alt det vi satte os for da vi blev valgt ind i udviklingsrådet?

 

Bestemt ikke, men vi kom et godt stykke af vejen. Det, som jeg, og andre i udviklingsrådet mest af alt satte os for var at professionalisere Ungdommens Røde Kors Odense og øge informationsstrømmen. Vi havde store ambitioner, men desværre ikke nok med resurser. Derudover oplevede vi at tingene kunne gå langsomt når man skulle igennem højere oppe i systemet med vores ønsker.

 

Hvad nåede vi så?

 

Vi fik etableret eller rettere sagt genstartet vores HR-gruppe. De er nu godt i gang med at udarbejde og definere alle de procedurer vi har manglet, herunder hvordan vi på en ensartet måde får folk ind i vores organisation. Jeg har deltaget som menig medlem i denne gruppe nu i snart nogle måneder og jeg kan se at det er en kæmpe opgave men med meget stor værdi. Det er her hvor den førnævnte professionalisering virkelig skal gøre en forskel fremover!

 

Et anden mindre ting, men ret væsentlig er vores nyhedsbrev. Frekvensen af dette brev har ikke været helt tilfredsstillende, i hvert fald for mig personligt, men det er dog kommet ud nogenlunde regelmæssigt og har medvirket til en væsentlig ting, at gøre den gennemsnitlige frivillig i Ungdommens Røde Kors Odense mere bevidst om hvad der foregår  her i organisationen.

 

Ikke mindst så er der kommet nogle nye aktiviteter til. Det har ikke været helt planlagt, men eftersom vi fik chancen for at etablere endnu en lektiecafé nogenlunde nemt så kunne vi lige så godt gøre dette. Vi er jo her for at gøre en forskel  der hvor der er brug for det!

 

Året der kommer

 

Det kommende år ser ret spændende ud. Snart nærmer vores årsmøde sig. Ligesom der er sket forandringer i udviklingsrådet løbende gennem året, vil der også ske det ved årsmødet. Gamle rutinerede kræfter takker af og nye friske træder til. Det er selvfølgelig trist når nogle værdsatte personer forlader deres poster, men sådan  er det bare nogen gange i livet. I stedet for vil jeg hellere se frem til nogle nye input eftersom jeg anser det som væsentlig fordel at få nogle vinker og tanker med det kommende år hvilket bringer mig hen til sidste punkt.

 

 

 

 

Årsmødet 2011!

 

Har du sat kryds i kalenderen d. 10 februar kl. 18.00?  Du skulle gerne have modtaget en invitation. Det er her at vi sammensætter udviklingsrådet indtil næste årsmøde. Det er her hvor du har muligheden for at udøve indflydelse, enten ved at stemme eller ved at stille op.

 

Kom og vær med til at forme fremtiden for Ungdommens Røde Kors Odense! Vi har brug for dig. ;-)

_________________________________________________________________________________

 

 

2. indlæg: 27.10.2010:
Nyt i horisonten

Et par dage er gået siden det sidste møde i vores lokaludviklingsråd. Mødet gav anledning til en optimisme omkring vores fremtid, set i det perspektiv at vi kommer til at vokse.

Som tingene ser ud nu, så har vi planer om to nye lektiecafér, en idrætsrelateret aktivitet i Vollsmose samt et helt nyt koncept hvor vi kommer til at sammenarbejde med DRK om tøj og mode. Det er vigtigt at pointere at disse projekter stadig er i den indledende fase, så der vil nok gå op til flere uger, måske måneder før vi er klar til at bemande disse aktiviteter.


Det glæder mig som formand at vi har dette vækstpotentielle. Det giver flere muligheder for de frivillige, ikke kun forskellige aktiviteter, men også samme type aktiviteter men placeret geografisk forskelligt. Men det primære er faktisk vi kommer til at gøre en forskel for flere børn og unge, som har brug for det, hvilket er hele hovedårsagen til at vi eksisterer. J


En anden og mere langsigtet fordel er synligheden i Odense for os, at vi brander os selv.  Det er en af de ting, som jeg gik til valg på og noget som jeg finder enormt vigtigt. I en del henseender har jeg oplevet fordelen af at være en del af Røde Kors.  Som sådan er der ikke noget i vejen med dette, men jeg vil gerne at Ungdommens Røde Kors blev et lige så stærk brand som Røde Kors, om ikke andet så lokalt her i Odense.  Forhåbentlig vil udvidelsen af vores aktiviteter hjælpe os stærkt på vej med dette. Jeg er i hvert fald optimistisk omkring vores fremtid og glæder mig til at se hvad det næste års tid bringer og forhåbentlig se flere nye ansigter som dukker op til vores møder og ikke mindst vores fester. J

_________________________________________________________________________________


1. indlæg: 18. oktober 2010:
Refleksioner over Landsmødet 2010
En uge er nu gået siden jeg var af sted til Landsmødet 2010, mit første landsmøde i URK. I denne forløbne uge har jeg reflekteret over den weekend. Siden det var mit første landsmøde så var jeg ikke helt sikker på hvad jeg skulle forvente, hvordan tonen i debatterne ville være og mindst hvor vild festen om lørdagen ville være. Det sidste havde jeg dog en god formodning eftersom jeg også deltog i Forårsmødet 2010 tidligere på året hvor vi gav den gas der. J

Jeg havde ikke nogle større forventninger om at involvere mig dybt i de debatter der måtte være eller komme med større ændringsforslag. Jeg havde primært sat mig for at lytte og for at lære.  Det var nu heller ikke så svært, for efter at have læst strategi- og holdningsoplægget igennem, så syntes jeg ikke at have noget rigtigt at bidrage med i denne sammenhæng. Det er ingen grund til at tale blot for at høre sin egen stemme.  J

I min egen personlige gennemgang af de forskellige ændrings- og resolutionsforslag synes jeg at det hele så fornuftigt ud og havde hovedsaglig tænkt mig at stemme for de forskellige forslag.

En ting er at se forslag på papir, en anden ting er at diskutere dem og forstå hvad baggrunden for dem måtte være. Her måtte jeg erfare at mine gode intentioner om at stemme for disse forskellige forslag for det meste forblev intentioner. Det viste sig at mange af forslagene var helt igennem unødvendige.  Personligt er jeg i høj grad tilhænger af værdi- og kulturbaseret ledelse end regelbaseret ledelse og derfor så jeg ingen grund til at stemme for de fleste af forslagene eftersom deres indhold allerede var en del af værdierne og kulturen i URK. Et eksempel herpå var en resolution om at alle, som overholdt almene regler for opførsel, skulle have adgang til Café Zusammen, et URK projekt i København. Det viser sig at caféen bliver drevet som en hvilket som helst anden café hvor offentligheden har fuld adgang, så resolutionen blev med rette nedstemt. Særligt interessant for mig var at opleve hele den demokratiske proces og hele debatten omkring vores strategi for de næste 5 år og for vores officielle holdningsprogram. Skønt ikke alle forslag var lige gennemarbejdet, så var der en livlig men også saglig debat omkring de forskellige forslag.

Som altid kan vi ikke komme uden om festerne til URK-arrangementer, såvel lokalt som nationalt.  Endnu en gang var der højt humør ligesom der blev gjort lidt ud af nogle forskellige små happenings undervejs i festen.  Jeg har tit lagt øre til i min omgangskreds at vi i Ungdommens Røde Kors ikke laver andet end at drikke og have det skægt sammen. Det er naturligvis ikke sandt, men når det så er sagt, så har vi det sjovt sammen og lørdag aften var bestemt ingen undtagelse. J Til skeptikerne siger jeg altid at hvis ikke vi kan skabe et sammenhold indadtil og have det sjovt sammen hvordan skulle vi så nogensinde kunne gøre det udadtil?

Jeg tog hjem fra Landsmødet 2010 med en del træthed i hovedet og en masse sjove oplevelser. Derudover forlod jeg også mødet med en god fornemmelse i maven, en fornemmelse af at URK har en klar retning de næste 5 år og at vi har nogle klare holdninger i URK, som vi ikke er bange for at stå ved.

Jeg tror vi alle tog af sted med forskellige forudsætninger og havde forskellige forventninger. Om alle disse blev opfyldt skal jeg ikke kunne sige. Jeg er faktisk ret sikker på at alle kom hjem med noget, nogen inspireret til at blive noget mere i URK, at involvere sig mere mens andre blot med en større fælleskabsfornemmelse, at være en del af noget større. Uanset hvad folk fik med hjem, så kom vi alle hjem med mere end vi tog med. Præcis af denne grund vil jeg være at finde på Landsmøde 2011. J

 
Brugernavn
Adgangskode
 
Nyheder
Senest opdateret den 28/03-2011 14:59  
Ungdommens Røde Kors Odense | E-mail: info@urk-odense.dk