Du er her: Forside > Bliv frivillig > Aktiviteter > Ensom i Odense
Forum

Ensom i Odense

I Ensom i Odense hjælper vi unge med at skabe kontakt til andre unge og opbygge et personligt og holdbart netværk i deres nærmiljø. Projektet består af to hovedelementer, websiden ensomiodense.dk og forskellige arrangementer, og henvender sig til unge mellem 15 og 30 år. 

 

Mere viden om ensomhed?

Se indslag fra TV2 Fyn ved at klikke på billedet. Se indslag fra TV2 Fyn

Læs mere om URKs indsats nedenfor.

 

Profiler og chat

Omdrejningspunktet for vores aktiviteter er websiden, hvor de unge opretter anonyme profiler og derigennem møder andre unge i samme situation. En vigtig del af siden er også chatten, som holder åbent tre gange om ugen. Her møder brugerne ligeledes nye mennesker eller snakker med nogen, de allerede kender. De frivillige godkender nyoprettede profiler, fungerer som moderator på chatten, dvs. byder nye chattere velkommen, inddrager dem i snakken og holder en god tone blandt chatterne. Derudover bruger de frivillige også websiden til at annoncere arrangementer osv.

 

 

Det personlige møde

Når brugerne har lært at kende hinanden en smule via websiden, har de muligheden for at møde hinanden personligt til et af vores arrangementer. Som frivillig er vi altid nogle stykker, som tager med til arrangementerne, som kunne være en tur i biografen, en cafétur, en udstilling osv. Vores opgave er her at fungere som en slags vejledere og skabe tryghed.

 

 

Fællesskab blandt de frivillige

De frivillige er unge mellem 19 og 30. Vi lægger vægt på et godt socialt fællesskab de

frivillige imellem og arrangerer jævnligt fester og andet godt.

 

LÆS EN REPORTAGE FRA AKTIVITETEN HER 

 

Vil du vide mere? Så kontakt os på info@urk-odense.dk

 

 
Brugernavn
Adgangskode
 
Nyheder
 
Ungdommens Røde Kors Odense | E-mail: info@urk-odense.dk