Du er her: Forside > Bliv frivillig > Aktiviteter > Krisecenter
Forum

Krisecenter

På krisecenteraktiviteten tager vi børnene med ud af huset og forsøger at give dem nogle sjove og indholdsrige oplevelser.

Ud af huset
Aktiviteten foregår oftest om søndagen fra kl. 10 – ca. 12. Vi tager eksempelvis i zoo, svømmehal, teatret, legeplads mm. Der er også mulighed for at planlægge aktiviteter på lørdage, hvor vi eksempelvis kan tage på Fyrtøjet. Vi er altid to til tre frivillige af sted sammen alt afhængig af hvor mange børn, der deltager den pågældende søndag.

Frokost på centret
Når vi vender hjem fra aktiviteterne, bliver vi ofte budt på frokost sammen med børnene og deres mødre. Det er en hyggelig måde at slutte dagen på, og centrets medarbejdere sætter pris på, at de får mulighed for at lære os at kende. Det er selvfølgeligt frivilligt, om man har lyst til at deltage.

Som frivillig
Som frivillig på krisecenteraktiviteten skal du være fyldt 18 år, da der skal underskrives en tavshedserklæring, samt gives skriftlig tilladelse til, at centret indhenter en straffeattest på dig.

Vi er i øjeblikket 12 frivillige og mødes ca. hver 5 - 6 uge til et aktivitetsmøde for at lave vagtplan. Vi mødes på skift hos hinanden kl. 19.30, og det indebærer naturligvis hygge med snak, kaffe og kage

Vi håber, at du vil nyde at være en del af vores aktivitet.

Vil du vide mere?
Send en e-mail til info@urk-odense.dk

 

 

 
Brugernavn
Adgangskode
 
Nyheder
 
Ungdommens Røde Kors Odense | E-mail: info@urk-odense.dk